top of page

FAQ

  • Jeg er interesseret i Anemoi-extension-systemet - men passer de til mit styr?
    Hvis dit styr er sat op med to spacere vil Anemoi-systemet med alt sandsynlighed passe. Hvis du har en monteringsplade oven på dine spacere, så vil systemet fungere. Har du en mono-spacer - som eksempelvis Trek eller Cervelo - så skal du bruge en adaptor. Skriv endeligt til os på muff@zerodrag.dk, hvis du er i tvivl om systemet passer på netop din cykel.
  • Hvad betyder sparede watt i forhold til fart?
    Generelt kan man sige, at for hver watt du sparer vil du køre 0,1 sekund hurtigere per kilometer. Det lyder måske ikke af meget, men hvis du kommer til en ZeroDrag-test og vi eksempelvis reducerer dit overflade areal, så du sparer 10 watt, så er det meget, du kan hente. På en 40 km enkeltstart vil du køre lidt over 40 sekunder hurtigere på samme watt.
  • Jeg vil gerne testes indendørs, men har aldrig kørt bane før. Kan jeg det? "
    Ja, sagtens. Du får mulighed for at vænne dig til banen inden vi starter til testen og vores erfaring er, at det går meget hurtigt. Vores testere har begge baneerfaring, så vi kan sagtens rådgive dig til din første tur på de skrå brædder.
  • Jeg kører ikke 50 km/t på en enkeltstart - er der stadig værd at blive aerotestet?
    Ja, det er det i den grad. Uanset om du kører 30 km/t, 40 km/t, 50 km/t eller 60 km/t så er din største modstander den luftmodstand, du møder på cyklen. Ved 40 km/t skal du regne med at 85% af dine watt går direkte til at bryde luften - så du kan spare mange kræfter ved at blive aerotestet. Vi kan teste alt fra dig, der lige er startet med at cykle til dig, der kæmper med om de øverste placeringer hos den nationale elite. Uanset dit niveau og dine ambitioner kan vi tilpasse aerotesten, så den passer til dine ønsker. Med en bedre aerodynamik kommer du til at cykle stærkere uanset hvad dit udgangspunkt er.
bottom of page